Jazz er sådan set udmærket som underlægningsmusik i kriminalfilm, når det gøres taktfuldt og diskret. Det er ligesom med undertekster: De gode er dem, man ikke lægger mærke til.
Men når andre mennesker påtvinger en deres outrerede musik som fx under Copenhagen Jazz Festival, hvor man ikke kan gå nogen steder i den indre by uden at få sine øregange chikaneret, så bliver det for meget. Jeg har endda den vanskæbne at bo i Strædet over en gård, der bliver hæmningsløst benyttet til avantgardejazz-koncerter - altså "musik" af den art, som en af mine venner meget passende kalder "pludderjazz". Arytmisk larm af den værste slags. Så går jeg en tur med hunden, for det er simpelthen umuligt at samle tankerne, mens kakofonien raser.
Heldigvis varer det vist nok kun en uge.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar